Det kan du opleve i værkstedet

Glæden ved at forme – ét stykke ler ad gangen

Opdag det her, i vores keramikværksted i Hillerød, hvor klassisk håndværk, kreativitet og tid får lov at følges ad.

Her arbejder vi i lerets tempo – drejer, former, tørrer og brænder.

I Formningsværkstedet opstår både smuk keramik og nye relationer i en meget afstressende atmosfære.

Hver kreation er en proces af små forskydninger og variationer, det uforudsigelige.
Smukke vidnesbyrd om, at noget er skabt i hænderne.

Vi ser sammen på unikke emner
På det sanselige frem for det ensartede.
Vi taler om tyngde, ynde, dynamik og det kunstneriske udtryk, når du vil.

Det er herfra vores arbejde med leret begynder –
og vi vil meget gerne invitere dig med indenfor.

Udtalelser fra værkstedets gæster

  • Keramik

    Malene Ricken

    Elsker mine aftner på keramikværkstedet. Jeg er vild med at der både er plads til den der har brug for tæt instruktion og mig der bare gerne vil dimse derudad i mit eget flow. Stemningen er hyggelig, varm og respektfuld - der er kaffe/the på kanden og altid lidt sødt... altså hvis man når at se op fra sit ler <3

  • Keramik

    Olivia Sindahl Glümer

    Fantastisk sted at lave keramik! Min absolut yndlings tid på ugen, som jeg ser frem til hver gang!! Det er så beroligende og tilfredsstillende at kreere sine egne ting. Kæmpe anbefaling at gå til keramik, især hos skønne Neel

  • Keramik

    Trine Klingberg

    Jeg kan varmt anbefale Neels keramikkurser, hvor man bliver introduceret til forskellige teknikker, materialer og metoder på en empatisk og understøttende måde, uafhængigt af niveau og erfaring. At gå til keramik hos Neel er mit ugentlige åndehul i en travl hverdag, hvor der er plads til at udforske det uperfekte og lære nyt.

  • Keramik

    Lone Rafn

    Keramik i Formningsværkstedet – kreativ fordybelse og inspiration! Det foregår i hyggelige og inspirerende omgivelser. Her er plads til både fordybelse, hyggesnak og erfaringsudveksling. Man arbejder med sine egne idéer og projekter, mens Neel guider, inspirerer og underviser i de teknikker, der er behov for og du har alt hvad du skal bruge til din rådighed. En kreativ pause fra hverdagen, hvor man kan udforske nye muligheder i leret i et trygt og inspirerende fællesskab, hvor der både er plads til de virkelige dygtige og dem der er ved at lære det.

  • Keramik

    Daniel Aodh Matz-Lyons

    Ren magi! Jeg er utrolig glad for at jeg har fundet dette sted hvor jeg hver Tirsdag kan bruge min fantasi og i ro lege mig frem til hvad-det-nu-bliver til. Det er et sandt eventyr.

  • Keramik

    Bente Holm-Larsen

    Skønne kurser. Man lærer meget af Neel, der er utrolig dygtig og giver god feedback på de projekter der giver udfordringer.

  • Keramik

    Sandra Binder

    Super godt! Jeg har været virkelig glad for at gå til keramik hos Neel. Hun er så sød og dygtig, og det er en stor fornøjelse at gå til keramikkursus hos hende. Der er stort udvalg af glasurer, og man kan få lov til at prøve mange ting af samtidig med, at man får lært forskellige teknikker!

  • Keramik

    Iben Bjerring

    Et kreativt fristed for krop og sjæl. Alt er muligt her ❤️❤️❤️

  • Keramik

    Anette Wagner

    Jeg har deltaget på Neel’s keramikhold i flere perioder. Jeg kan på det varmeste anbefale kurserne, hvor man nærmest kan få lov at lave alt i ler.

    Neel’s faglige kunnen er i top og intet mangler i form af materialer, glasurer og værktøjer.

    Vi sidder i et stort, lækkert og hyggeligt værksted, som ligger i skønne og inspirerende omgivelser.

    Den hyggelige atmosfære mangler heller ikke.

  • Keramik

    Charlotte H

    Fantastisk undervisning og vejledning i skønne omgivelser. Kan klart anbefales. (er nybegynder)

  • Keramik

Susanne Seebach

Formningsværkstedet er et sted, hvor man straks føler sig velkommen. De to undervisere Neel og Maria møder én med varme, faglighed og stor tålmodighed, og de er dygtige til at skabe et trygt og inspirerende læringsrum.

Selve værkstedet er skønt indrettet med god plads og alt, hvad man har brug for. Der er ro til fordybelse, men også rum til fællesskab, grin og gode samtaler. De hyggelige småpauser med te, kaffe og lidt snacks er med til at skabe en afslappet og inspirerende stemning.

Undervejs har jeg arbejdet med mange forskellige keramiske projekter – fra funktionelle brugsting til dekorative elementer. Et værksted med nærvær, kvalitet og ægte glæde ved keramik.

Et værksted man føler sig tryg, inspireret og altid har lyst til at komme tilbage. Jeg glæder mig hver gang jeg skal til keramik hos Neel og Maria. 

  • Keramik

Hanne Jørstad 

Her får du min anbefaling.⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Der er stille musik i baggrunden, af og til bliver der grinet og snakken går. Men der er også tidspunkter, hvor man kan høre en knappenål falde på gulvet, det sker, når alle er dybt optaget med deres keramik. 

Neel er en dygtig formidler og underviser med stor tålmodighed og en anerkendende tilgang til alle. Man er ikke i tvivl om, at hun kan sit kram. Det sætter jeg stor pris på. Maria er rigtig god at sparre med og har rigtig mange gode ideer. De to udgør et rigtig godt team og tilsammen gir de formningslokalet en dejlig afslappet stemning. 

Endvidere udbyder de flere former for undervisningstilbud og tider og det er rigtig godt. 

Jeg sender dem min bedste anbefaling. 

Kursist på 12 mdn ,

Lad os skabe noget smukt sammen!

Har du lyst til at følge med i, hvad vi går og laver i værkstedet og tilbyder af forskellige kurser og arrangementer, så skriv dig op til vores nyhedsbrev her.